Retur til afholdte arrangementer
Klik HER
©by mojjom
Norgestur 2016
Dag 1
Fredag d. 24 Juni var der afgang til Norge. En del af dem, der skulle sejle fra Hirtshals kl. 10,00 kørte der op torsdag aften. Fam.Dengsø og Tante Jan overnattede i Østerild . Tanten og Stine kørte kl 7,00 for at nå der op til mødetiden kl 9,00. Alfred og Bente og undertegnede kørte to timer efter ,da vi først skulle med Colourline kl 12,15. Alt gik efter planen, og da vi ankom til Egenes camping ved Flekkefjord havde Jane booket os ind til en meget god pris. Da alle var samlet, havde vi nogle hyggelige timer, før vi gik til ro.
Dag 2
Næste morgen delte vi os i 2 hold, 5 biler kørte til Stavanger og fik en god tur i byen, resten kørte af små veje til Egernsund og op langs kysten - en flot tur.Vi havde aftalt at mødes ved færgen i Arsvågen kl 16,00, og da vi havde god tid, kontaktede vi de andre, som fortalte at de holdt der. Så vi blev enige om, at vi kunne nå færgen kl 15,30. Hurtigt hen og købe billet og ombord. Kl. 15,30 blev bommen lukket, og Per og Maria holdt tilbage på kajen. Vi ventede på dem på første p-plads, hvor Jan og May kom og hentede os, så vi kunne køre til Grindafjorden feriesenter. Her uddelte Jan og May et helt katalog til hvert hold. Heri havde de beskrevet ruterne for alle dage, hvad der var mulighed for at se de forskellige steder, vi skulle besøge, flere sider om både historie og geografi og sidste side i kataloget var en invitation til norsk midddag den sidste aften, hvor vi skulle være på Solvika Camping – her er Jan og May fastliggere.
Dag 3
I dag skulle vi besøge Wee museet i Haugesund. Det åbner først kl. 13. Alt gik godt til efter vi kom ud fra campingpladsen, så kaldte Uffe, at hans vinduesvisker ikke kunne køre. Tanten og Jan fik hurtigt det fikset med bukse elastik måske fra Uffes g-streng. Museet var en stor oplevelse med mange flotte biler og meget andet. Turen gik derefter mod Bergen. Lige før færgen i Sandvikvåg kunne min visker ikke køre, og motoren satte ud og gik i stå ved billetlugen.
Heldigvis gik det ned ad bakke, så vi fik den i gang igen. Ombord så jeg, at ledningen til generatoren var i stykker. Efter rep. og startning med håndsving gik turen til Lone camping, hvor vi fik plads lige ned til elven og en sø -rigtig dejlig, indtil regnen kom.
Dag 4
Dagen skulle bruges i Bergen som trods regn er en flot by. Alle kom våde hjem – flere med nye gummistøvler.
Dag 5
På grund af regnen besluttede vi at forlade Bergen.
Stine, Jonas og Niclas ville desværre ikke mere. Alt var vådt og klamt, så de fandt en færgeafgang fra Bergen over middag. Efter en snak med en ung dame fra den lokale avis kunne vi køre videre
langs Hardangerfjorden, hvor vi kom ind i en tunnel, hvor nordmændene havde blæret sig med at lave 2 rundkørsler. Vi kom til Sæbø camping hen på eftermiddagen, hvor der var tid til småreparationer.
Dag 6
Efter morgenmaden lod vi diverse campingvogne stå på pladsen for at køre på til Vøringsfossen, som har et fald på 182 m. det var imponerende at se. På tilbagevejen var vi inde på Hardangervidder naturcenter, hvor man fik en fantastisk helikopter tur på 3 d film.
Efter frokost og tilkobling af campingvogne kørte vi langs Sørfjorden ned til Rødal camping, en utrolig flot tur .
Dag 7
Efter en god nats søvn var vi klar til at køre op på højfjeldet med sne på bjergene og langs vejen .
Vi havde et stop på fjeldet, hvor kunne spise bla. Rømme grød som er en norsk national ret. Vi holdt også pause i Haukligrend, hvor der var et stort torvemarked. Hen på eftermiddagen kom vi til Dalen camping. Efter opstilling af diverse sovepladser og aftensmad i høj sol kunne man kæmpe med Knotter eller hvad de hedder, men de bed. Vi var nogle, der gik en tur om til hotellet og ned til en af kanalbådene.
Dag 8
Efter endnu 50 – 100 knotte bid gik turen til Dalen hotel hvor der blev fotograferet på livet løs.
Turen gik derefter op af en lille vej, hvor vi måtte ned i 1 gear ca 10-12 km. Her besøgte vi Vest-Telemark museum Eidsborg og tilhørende stavkirke, hvilket var en stor oplevelse.
På vejen mod Bø var vi på besøg på en camping plads, hvor der var træf for veterancampingvogne, bobiler, hvilket var meget interessant for alle parter. I Bø var man i storcenter og handle og efter storkøb kørte vi til Lunde kanal camping - en rigtig flot plads, hvor vi fik et område næsten helt for os selv - Uffe og Birgit fik kongepladsen med udsigt over det hele. Sidst på eftermiddagen kom Stein og Hegga. Stein havde en ny generator med til mig, købt i biltema. Om aftenen planlagde vi en tur for næste dag, og Stein lejede en minibus til at køre os til Ulefors.
Dag 9
Kl 9,00 var vores bus på pladsen og kørte os til Ulefors sluserne, vi måtte vente på kanalbåden en lille time. Vel ombord sejlede vi til næste sluse hvor vi blev sluset op. Det var en oplevelse at prøve det. Desværre regnede det rigtig meget på det meste af turen. Vel tilbage kunne vi nå at komme ned til vandet ud for campingpladsen og få nogle billeder af kanalbådene Viktoria og Henrik Ibsen, da de sejlede forbi hinanden lige ud for campingpladsen. Jeg havde lidt arbejde, der skulle gøres, men med mange hjælpere fik vi hurtigt skiftet generator. Så var der igen dømt HYgge.
Dag 10
Dagen startede stille og roligt, da vi ikke skulle mange km. Vi kørte ind til Skien, hvor vi var på tur i den flotte by park. May blev ringet op af en pige fra Telemarkens største avis. Hun ville lave en artikel om HY og turen i Norge, så vi kørte ud til en stor gård, hvor alle kunne holde og blive fotograferet. Efter en times tid kunne vi køre til Solvika camping og finde en plads.
Dag 11
Dagen startede med en tur til Porsgrunn porcelæns fabrik og fabriks udsalg, så visa kortet skulle i fryseren, da de kom hjem. En tur forbi biltema blev det dog også til.
Til aften havde May og Jan inviteret alle til en Norsk middag med rigtig godt mad som deres fantastiske børn og familier havde lavet. Det var en rigtig god aften, snakken gik lystigt hele aftenen, som desværre sluttede for tidligt på grund af regn, som vi fik næsten hver dag.
Dag12
Det var nu tid til at pakke for sidste gang i Norge og vende hjem mod Danmark, men de mange fastliggere på Solvika spurgte, hvornår vi kom igen, og Jan sagde, at han næsten havde turen klar til om to år. Turen gik så til Langesund, hvor vi var en tur inde på torvet og få en is. Der kom endnu en avis, som lige skulle høre lidt om bilerne og turen. Så var det tid til en trist afsked med Jan og May, som igen havde brugt en masse tid og arbejde for at vi kunne have en fantastisk tur endnu engang
Stor tak til jer to oppe i Norge.
Vel ombord sejlede vi til Hirtshals, hvor vi var i land ca kl 19,00 . Vi kørte til Brønderslev hvor vi sagde farvel til dem, der skulle hjem og på arbejde .De, der skulle med på Danmarks turen, kørte med hjem til Østerild hvor de overnattede .
Jeg håber at der kommer et indlæg om turen i dk
HYggeliste hilsner Per