Vinterrendezvouz 2020


Fredag den 6 Marts mødte en flok glade HY folk op i Thy på Bulbjerghjemmet.


Snakken gik lystigt til den ny lavede kaffe og brød i lange baner. Dygtige kokke gik i gang med at stege ål og flæsk under stor bevågenhed af mange interesserede, der kom med gode råd mm. Vores faste spillemænd kom og gav et par numre før spisningen, og efter spisningen var der fællessang og højt humør og hygge.


Lørdag morgen stod vi op til høj solskin, og efter morgenmaden blev der gjort klar til køretur. Vi kørte til Bulbjerg for at se ud over havet og den smukke natur. Derefter gik turen til testcenter Østerild, hvor der var mulighed for at se den store vindmølle ca. 237 m. og se besøgscentret. Turen gik videre til Østerild, hvor vi spiste den medbragte kartoffelsuppe hjemme hos Margit og Per. Godt mætte gik flere til genbrugsbutikken eller købmanden - måske de havde glemt gaven til lotteriet.


Ca. klokken 15,00 var der kaffe og mere brød og kage. På grund af det flotte vejr blev børnelotteriet udsat, da der var godt gang i leg og boldspil på plænen. Da lotteriet kom i gang var der høj stemning, og alle var heldige at vinde en af de flotte præmier.


Den lækre aftensmad, som var købt ude i byen, blev spist med god appetit, trods det gode indtag af brød og kage om eftermiddagen. Efter afrydning og opvask kom der gang i salg af lodder til voksen lotteriet, som igen i år havde mange gode gaver,men her var det ikke alle, der vandt, men humøret var højt.


Søndag morgen var der oprydning og afsked, da flere havde langt at køre, men det var en rigtig hyggelig weekend .Tak til alle som deltog og hjalp. Tak til vores sponsorer.


Sæt kryds i kalenderen 5-6-7 Marts 2021


Hilsen Per